Giv dine vinduer nyt liv med natursten
Hos Falke Granit & Natursten finder du et stort udvalg af vinduesplader i marmor, granit, skifer, terrazzo og travertin til at pryde dine karme. Vi har et stort lager af standardkarme som vi kan tilpasse dine vindueskarme. Finder du ikke hvad du leder efter i vores udvalg af standardkarme lagerfører vi mange råplader - store stenplader - som kan skæres ud og tilpasses dine vinduer og behov.
Tilpasning
Vi kan afkorte og skære på langs. Når du bestiller og der ikke findes den helt rigtige størrelse, skal du vælge den plade der er nummeret større end dine mål - så kan vi skære pladen til, så den passer til din vindueskarm. Har du behov for at få skåret 'ører' klarer vi også det.
Marmor vindueskarme
Skab et eksklusivt og unikt udseende til dit hjem med marmor vindueskarme. Vindueskarme i marmor er noget man bruger når man ønsker en smuk og slidstræk vindueskarm som giver dit hjem et unikt og eksklusivt look. Marmor vil modstå alt hvad du kunne finde på at udsætte det for i dagligdagen. Vedligeholdelse er minimalt - du skal bare behandle dine vindueskarme en gang i mellem med marmor plejeprodukter, og lad aldrig syreholdige rengøringsmidler komme i nærheden af pladen.
Granit vindueskarme
Pep dine vinduer op med noget farve og glimmer. Med granit vindueskarme styrker du dine karme og gør dem lette at vedligeholde.
Granit er fantastisk slidstærkt, hårdt og næsten umuligt at ridse. Det tåler næsten alle former for dagligdags rengøringsmidler (syre og base). Sørger du for at pleje og vedligeholde granit rigtigt, er stenen praktisk talt uforgængeligt.
Granit vindueskarme kan fås med tre forskellige overflader:
- Poleret: Blank og spejlende. En elegant og vedligeholdelsesfri overflade, som er rengøringsvenlig og smudsafvisende
- Matslebet: Helt jævn og glat overflade, ikke blank og spejlende
- Reptil: Struktur som en reptil - blød og behagelig at røre ved. Kan med fordel anvendes hvor man ønsker en rustik og rengøringsvenlig overflade
Skifer vindueskarme
Skifer er et byggemateriale der er stærkt, nemt at vedligeholde, råt og så holder det i mange år. Det vil stå smukt som vindueskarm hvor der stilles krav til holdbarhed, let vedligehold og flot udseende.
Vi har et stort udvalg af skiferplader som vi køber direkte fra brudene, for at sikre de bedst mulige priser. Afhængigt af, hvor skiferen kommer fra, kan der være stor forskel på kvalitet og udseende. Du kan få skifer som er kløvet fint, andet groft, noget er rustbrunt og andet er sort. Hvad du skal vælge afhænger af både smag og formål.
Du kan få skifer karme som er slebet eller kløvet på overfladen samt slebet på fronten og de to ender. Uanset hvad du vælger, kan de alle tilskæres og poleres efter behov.
Silestone vindueskarme
Komposit betyder "sammensat" eller "blanding". Det betyder at Silestone er baseret på 93% kvarts og de sidste 7% er bindemiddel, farve og kontraster. Efter ædelsten er kvarts et af de stærkeste mineraler. Kvarts forekommer naturligt i granit. For at skabe en stærk kompositsten, skal der så meget kvarts i som muligt. Man siger "Jo mere kvarts, jo bedre styrke". Udover kvarts kan der være tilsat glas, spejle og andet til en kompositplade som give pladen liv og dybde.
Komposit fås i mange forskellige farver. Alt fra helt hvid til helt sort med alle andre farver i mellem. Desuden kan det fås med et væld af overflader. Den mest almindelige overfalde er poleret. Ønsker du ikke en poleret overflade findes der en række varianter.
Alle Silestone produkter har en antibakteriel beskyttelse som gør dem velegnet til områder hvor der naturligt forekommer flere bakterier.
Cosentino er den eneste producent af Silestone som kan tilbyder en certificeret 10 års garanti på Silestone.
Dekton vindueskarme - det gode alternativ
Komposit betyder "sammensat" eller "blanding". Det betyder at Dekton er en sammensætning imellem glas, keramik og andet komposit. Det er et godt alternativ natursten og kan bruges i områder af huset som stillerstore krav, når det kommer til holdbarhed, vedligehold og udsmykning.
Dekton er lavet af producenten Cosentino, som også laver Silestone komposit. Gennem stor efterspørgsel på nye behov fra en lang række kunder og designere i hele verdenen udviklede Cosentino Dekton. Dekton består udelukkende af mineraler der har været igennem 3 specielle faser i fremstilling, som man kender fra glas, kvartsoverflader og porcelæn. Dette gør at Dekton har en række attraktive egenskaber som man ikke har set før.
"Dekton anvender en eksklusiv sintreret partikelteknologi, som er en højteknologisk proces, der repræsenterer en accelereret version af metamorfiske ændringer, som natursten gennemgår, når de udsættes for høje temperaturer og tryk gennem tusinder af år."
Dekton er:
- Varmefast: Det tåler at man stiller gryder, pander og bradepander direkte på.
- Syrefast: Modstandsdygtig overfor diverse rengøringsmidler.
- UV bestandig: Det er uv-bestandig, hvilket betyder det kan bruges ude som inde.
- Ridse/Slagfasthed: Dekton kan bedst sammenlignes med keramik. Det er næsten umulig at ridse.
Læs mere om Dekton her
Dekton er et super valg som vindueskarm - Se vores udvalg nedenfor eller kontakt os så finder vi en løsning der passer til dig.
Travertin vindueskarme
Travertin og sandsten høre til kalkstensfamilien. Travertin er en kalk-sandsten som også bliver kaldt for en rustik marmor. Som råmateriale er Travertin skabt med naturlige "huller" i overfladen, men det bliver som regel behandlet for at give det et mere rå udtryk. Det får man ved at tromle, spartle eller slibe travertinen - så får den slåede kanter osv.
Fælles for alt Travertin og sandsten er dog liv, varme og hygge. Med denne stentype kan du skabe spændende miljøer som emmer velvære og komfort.
Travertin og sandstens vindueskarme er utrolig slidstærke og kommer i en stor palet af varme farver. Karmene har et naturligt spil i overfladen. Overfalden vil med årene og flittigt brug ændre sig - jo mere du bruger dit naturstensprodukt jo smukkere bliver det. Derfor har Travertin og sandsten været brugt på lige fod med marmor i flere århundreder.
Se vores udvalg nedenfor eller kontakt os så finder vi en løsning der passer til dig.
Skifer sålbænke, fører vandet væk fra dine vinduer
En sålbænk er en udendørs vindueskarm som sidder i bunden af dine vinduer. Sålbænke er med til at fører vand væk fra vinduerne så du ikke får fugtindtrængning i dit murværk og senere frostsprængninger og fugtskader. En sålbænk i skifer er et stærkt byggemateriale som er nemt at vedligeholde og holder i mange år.
Vi har et stort udvalg af skiferplader til sålbænke. Afhængigt af, hvor skiferen kommer fra, kan der være stor forskel på kvalitet og udseende. Du kan få skifer som er kløvet fint, andet groft, noget er rustbrunt og andet er sort. Hvad du skal vælge afhænger af både smag og formål.
Alle skiferpladerne kan tilskæres og poleres efter behov.
Hvad er en dryprille?
En dryprille er en skæring på undersiden af sålbænken som forhindrer vand i at løbe hen til facaden. Ved kraftig regn kan vandet godt løbe hen til facaden, på undersiden af sålbænken. En dryprille vil forhindre at vandet "vandrer" mod facaden og danner fugt. Du er derfor på den helt sikre side, hvad angår fugt og svamp i huset.
Til alle vores sålbænke kan der tilkøbes dryprille.
Granit sålbænke der holder
En sålbænk er en udendørs vindueskarm som sidder i bunden af dine vinduer. Sålbænke skal kunne tåle alt hvad moder natur sender ned og hjælper med at føre det våde vejr væk fra dine vinduer så du ikke får fugtindtrængning i dit murværk og senere frostsprængninger og fugtskader. En granit sålbænk er slidstærk da granit er et hårdt naturmateriale som er særdeles velegnet til udendørs brug.
Vi kan tilbyde et stort udvalg af granit sålbænke til nybyggeri eller renovering af dine vinduer. Sålbænke i granit er en prisbillig løsning som kan tilpasses alle vinduer i forskellige størrelser. Du vælger selv granittypen som du mener passer til dit hus.
Vi anbefaler den sorte granit med flotte facede kanter, men ønsker du en anden farve så kontakt os - vi finder en løsning der passer til dig.