Borde

Borde i natursten kan laves i alverdens størrelser og former, med mat eller blank overflade, med ben i natursten eller metalben. Natursten har et helt unikt udtryk, som vil sætte et personligt præg på jeres spisestue.

Materialer

Natursten dækker over flere forskellige typer sten herunder marmor, granit og kvartsit som alle er velegnet til at lave borde af. Derudover forhandler vi de kendte mærker Silestone og Dekton, der også er ideelle at bygge borde af.

Rundt travertin spisebord med  stole i egetræ med læder sæde

Fordele ved borde i natursten

Vi er eksperter i natursten, og kan lave borde i alle størrelser. At vælge et bord i natursten, er en beslutning I bliver glade for både nu, men også på lang sigt. Der findes hundredevis forskellige natursten, og selvom at man vælger en konkret sten, kan den stadig se ud på mange måder, fordi mønster, årer og pletter er skabt naturligt af naturen.

Natursten er et holdbart og robust materiale der, selv efter mange år, kun slides minimalt. Naturstensoverflader kræver desuden næsten ingen vedligeholdelse. Nogle sten kræver mere end andre, og har en mere tæt overflade, der kan holde til noget mere. Så det er vigtigt at vælge den natursten der passer til jer og jeres families behov.

Har du ikke et bordstel til dit bord, er her et udvalg vi kan levere.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg komme ud og se pladen inden jeg beslutter mig?

Ja, hvis det er en plade vi har på lager kan du selvfølgelig komme og se pladen. Hvis ikke vi har en fuld plade hjemme, har vi ofte en afskæring, så du stadig kan få lov til at se stenen fysisk, bare ikke i den store størrelse.

Hvilken type ben kan man vælge til et naturstensbord?

Vi kan enten tilbyde et metalstel, eller den mest populære løsning, som er ben lavet i den samme sten som bordpladen. Ønsker man ben i samme sten som bordpladen, kan man enten få et krydsstel, det er som regel runde borde der egner sig bedst til den løsning. Til større aflange borde laver vi ofte to cylindre som bordben. Runde borde kan også få en cylinder som ben, her laver vi en stor der står i midten.

hvilke natursten egner sig bedst til et bord?

Det kommer an på så mange ting, det her spørgsmål er der ikke ét korrekt svar til. Er man en familie med små børn vil granit eller kompositmaterialerne Dekton og Silestone være gode bud. Disse materialer tåler både varme, syre og fedtstof, uden bordet tager skade. Har man ikke små familiemedlemmer i husstanden, kan alle natursten vælges.

Hvilke type borde laver i?

Vi laver lige det bord I drømmer om, om det er et kæmpe spisebord, et sofabord, en cube, et sengebord, et sidebord, et skrivebord, et barbord eller et cafébord.

Alle borde laves på vores eget værksted, her skærer, sliber og behandler vi bordet, så det er helt klar til at blive taget i brug, når det kommer hjem til sin nye ejer.

Fordi vi står bag hele processen selv, kan vi lave alt på mål, og vi kommer gerne ud og opmåler, hvis I ikke føler jeg trygge ved selv at gøre det.

ovalt travertin spisebord