Hos Falke Hillerød kommer vi gerne ud og opmåler jeres køkken eller bad uanset om det er de eksisterende møbler, eller der skal renoveres en del. Når vi står for opmålingen, garanterer vi at bordpladen passer perfekt til køkkenet eller badeværelsesmøblet. Yderligere tilbyder vi at komme og montere den nye bordplade.
Find din absolut ynglings stenplade, lav en forespørgsel og vi kontakter dig med et uforpligtende tilbud.
Vi opmåler efter alle kunstens regler, og kombinerer den nyeste laserteknik og 3D-tegning med traditionelt håndværk og 2D tegning, dette sikrer det bedste resultat hver gang, tilpasset den enkelte opgave og det individuelle køkken.
Vi tilbyder en standard opmåling og produktion. Hvor pladen bliver målt og produceret efter dine køkkenskabe. Samme teknik som tilbydes i en køkkenforretning og ved anden bordplade produktion. Standard opmåling indbefatter standard kant og 2 cm udhæng på synlige kanter. Ulemper ved denne metode kan opstå, hvis I har meget ujævne vægge, da en stor fuge her vil være nødvendig.
Ønskes ændringer til standard opmåling aftales dette ved opmålingen i samråd med Falkes medarbejder. Hertil beregnes et tillægsgebyr pr. tilpasning á 3500 kr.
Ønsker du derimod den ultimative og skræddersyede løsning, tilbyder vi også dette. Her scanner vi væggen med alle dens ujævnheder og afvigelser. Hvorefter vi tilpasser bordpladen til væggen - på papiret og i produktionen. Denne teknik efterlader intet til fantasien eller fugen, men er derimod en sublim løsning hvor din nye køkkenbordplade passer som fod i hose til væggen. Har man en meget ujævn væg kan en tilpasset bordplade se sløset ud, men alternativet er en helt lige bordplade og en større fuge.
Vi tilbyder herudover adskillelige håndværksmæssige lækkerier, som er udført med en kærlighed til faget og materialet.
Som eksempel er det muligt at bestille en "sytråds samling", hvor naturstenen samles med epoxy. En traditionel teknik benyttet i mange år ved de store råplader i forbindelse med udvindelse af råmaterialet.
Ligeledes kan vi tilbyde en særlig tilpasning til planlimning af vask og komfur mm. Dette er muligt da natursten ikke bevæger sig som f.eks. træ gør, når det kommer i forbindelse med vand. Det er nødvendigt og helt standard i bordpladeindustrien, at efterlade 5 mm fyldt med fuge, som tillader materialet at bevæge sig. Da natursten ikke bevæger sig, kan vi helt exceptionelt tilpasse din køkkenbordplade i natursten 100% til den individuelle planlimning.
Vi tilbyder et bredt udvalg af profilkanter og kan lave ”næsten” alt på bestilling. Vores professionelle håndværkere udfører deres opgave med en professionel stolthed og en snært af naturstensnobberi, og det er vi stolte af.
Du kan også vælge selv at opmåle din bordplade, eller medbringe en skabelon eller gammel bordplade. Hvis du kommer med målene assisterer vi med en tegning til din godkendelse før produktion. Skal du lave en skabelon anbefaler vi at bruge masonit, krydsfinér eller MDF (IKKE pap, gips eller andet som påvirkes af vand). Sørg for at skabelonen passer perfekt, så skærer vi efter den på millimeteren.
Kan du afmontere den gamle bordplade kan vi ofte også bruge den som skabelon på saven.
Ved tilpasninger af en eksisterende skabelon eller ændringer til en allerede aftalt tegning beregnes et tillægsgebyr pr. tilpasning á 1000 kr.
Vi tilbyder selvfølgelig også at montere bordpladen, når den er opmålt, skåret og slebet til perfektion.
Når bordpladen er klar til levering, skal vi i samarbejde finde den bedste løsning til at levere og montere den.
Vi skal tage stilling til:
- Adgangsforhold (trapper, elevator, skarpe hjørner mv.)
- Leverings tidspunkt (trafikforhold, belysning mv.)
I skal være opmærksomme på, at når vi bærer disse tunge varer ind, så tager vi ikke vores sko af ved døren og det vil være en fordel hvis I har ryddet ruten til rummet vi skal montere i.
Når I har taget beslutningen om f.eks. at købe en bordplade i marmor er der en lange række trin I, og vi, skal igennem før bordpladen er klar til levering. Det tager tid for det er tunge sager vi arbejder med.
1. Valg af marmor (farve, overflade, kvalitet m.v.)
2. Godkendelse og betaling
3. Opmåling og tegninger
4. Pladen hentes ind
- Hvis I har valgt en plade vi har på lager
- Ellers bestiller vi pladen hjem fra stenbruddet (Italien, Spanien, Portugal, Indien, Brasilien, Afrika)
5. Stenhuggeren måler pladen og finder ud af hvordan jeres bordplade skal skæres ud af den fulde plade
6. Alle kanter bliver poleret og gjort bløde
7. Kvalitetskontrol - alt bliver kontrolleret
8. Pladen er klar til levering
Vi er stennørder som går op i kvalitet. Vi håndterer materialet med omhu og skærer det til så stenen ser pænest ud hjemme hos jer.
Har vi stået for opmålingen tager vi selvfølgelig også ansvaret for at pladen passer når den skal monteres. Ved indlevering af skabelon og tegning sikrer vores dygtige værkstedsfolk, at det færdige produkt stemmer overens med det indleverede. Altså har I selv ansvaret for at den indleverede tegning er korrekt.
Kontakt os hvis I har nogle spørgsmål - så vi kan hjælpe jer bedst muligt i mål med jeres projekt.