Vi går og slider på gulvet hver dag. Derfor skal det kunne holde til lidt af hvert. Med et gulv belagt med fliser i natursten får du det mest holdbare gulv på markedet. Når du skal vælge fliser til dit hjem går du igennem en lang række overvejelser. Det skal se pænt ud, gerne være unikt, kunne klare skrappe rengøringsmidler og i bund og grund kunne holde evigt uden at blive medtaget over tid.
Når du vælger fliser i natursten kan du roligt stole på at de er slidstærke til en sådan grad at de kan holde "evigt" eller i hvert fald lige så længe som huset lever. Du kan derfor trygt vælge fliser af natursten.
Ægte marmorfliser er et naturstensprodukt. Mange har styr på hvordan marmor ser ud og forbinder oftest marmor med den ikoniske Carrara marmor. Den flotte hvide marmor, med grå årer som løber på tværs af pladen. Vi har bare langt flere plader en kun den. Marmor er designet og formet i naturen og findes i mange nuancer og farver. Nogle marmorplader kan være millioner år gamle og er fuld af historie. Ikke to plader er ens, det er dét som gør marmor så unikt.
Marmor egner sig især til fliser indenfor i hjemmet og giver et smukt og majestætisk udtryk. Du behøver ikke at stoppe ved at købe marmorfliser. Marmor kan bruges overalt i hjemmet. Marmor er meget slidstærkt. Derudover er det super anvendeligt og kan lægges i ethvert rum i huset. Marmor fliser findes i alt fra hvid til sort og over i grålige og beige toner.
Granit er en af de oversete stenarter på markedet, men I skal vide, at granit har mange af de samme egenskaber som marmor - den eneste forskel er dybde i farve, glimmer, styrke og modstandsdygtighed overfor rengøringsmidler.
Granit er fantastisk slidstærkt, hårdt og næsten umuligt at ridse. Det tåler næsten alle former for dagligdags rengøringsmidler (syre og base). Plejet og vedligeholdt rigtigt er granit praktisk talt uforgængeligt.
Hos Falke Granit & Natursten garanterer vi for, at granit købt hos os er farveægte og derved også syrefast. Der findes desværre mange billigere alternativer ude på markedet, som ligner, men som er farvede. Vi forhandler kun den ægte vare.
Naturskifer er et byggemateriale, der har været benyttet i århundreder. Det er stærkt, nemt at vedligeholde, smukt og så holder det i mange år.
Et særdeles godt valg hvis du søger nye holdbare og flotte gulvfliser i entre eller køkkenet.
Hos Falke Granit & Natursten har vi et stort udvalg af skiferfliser fra hele verden. Vi køber det meste direkte fra brudene, for at sikre de bedst mulige priser.
Afhængigt af, hvor i verden skiferen kommer fra, kan der være stor forskel på kvalitet og udseendet. Noget er kløvet fint, andet groft, noget er mørkt og andet sort. Hvad man skal vælge afhænger af både smag og formål.
Husk altid at købe lidt ekstra fliser, så du har en reserve, i tilfælde af et par fliser skal udskiftes. Da skifer er et naturprodukt kan en efterfølgende bestilling have lidt andre farver og udseende og derfor er det godt at have lidt ekstra af den oprindelige ordre.
Terrazzofliser er fremstillet af marmorskærver der, ligesom kompositstenen Silestone og Dekton, blandes med et bindemiddel og forskellige farver cement.
Firmaet Agglotech er Europas største producent af terrazzo. Hos Falke Granit & Natursten har vi valgt netop Agglotech, som vores leverandør af terrazzo da deres avancerede produktion sikrer et produkt af høj kvalitet. Hos Agglotech producerer de blokke under stort tryk i 2530 x 1420 x 800 mm. Det sikrer et produkt med stor slidstyrke. Dette gør det muligt at skære dem op til en lang række forskellige produkter, blandt andet bordplader, fliser, trappesten og vindueskarme.
Du kan få terrazzofliser i forskellige tykkelser og med forskellige overfladebehandlinger, se herunder. Det betyder terrazzofliser kan tilpasses dig, dit hjem og dit behov.
Agglotech laver fliser i 5 forskellige standardstørrelser, men da vi har egen produktion, har vi mulighed for at skære råplader i de ønskede mål du har brug for. Vælg den størrelse der passer til dit projekt og derefter er der frit valg mellem de mange farver som Agglotech tilbyder.
Silestone er en kompositsten, som er en sammensat sten. Det betyder at Silestone fliser er baseret på 93% kvarts og 7% bindemiddel, farve og kontraster. Efter ædelsten er kvarts et af de stærkeste mineraler. For at skabe en stærk kompositsten, skal der så meget kvarts i som muligt. Man siger "Jo mere kvarts, jo bedre styrke". Udover kvarts kan der være tilsat glas, spejle og andet til en kompositplade som give pladen liv og dybde.
Silestone fliser fås i mange forskellige farver. Alt fra helt hvid til helt sort med regnbuens farver derimellem. Desuden kan det fås i et væld af overflader. Den mest almindelige overfalde er poleret. Ønsker I ikke en poleret overflade findes der en række varianter - Suede og Volcano.
Desuden har Silestone flere forskellige linjer - f.eks. N-BOOST og ECOline.
Gennem innovation har alle Silestone produkterne en antibakteriel beskyttelse som gør dem velegnet til fliser i køkken, bad og entré, hvor der naturligt forekommer flere bakterier. Cosentino er den eneste producent af Silestone som kan tilbyder en certificeret 10 års garanti på Silestone fliser.
Dekton er en sammensætning imellem glas, keramik og komposit. Det er et valg til de områder i huset som stiller højere krav, når det kommer til holdbarhed og vedligehold. Højttrafikerede områder som køkken, bad og entré, er fx. steder i huset hvor det er ekstra oplagt at vælge Dekton fliser.
Dekton er lavet af producenten Consentino, som også laver Silestone komposit. Gennem stor efterspørgsel på nye behov fra en lang række kunder og designere i hele verdenen udviklede Consentino Dekton. Dekton består udelukkende af mineraler der har været igennem 3 specielle faser i fremstilling, som man kender fra glas, kvartsoverflader og porcelæn. Dette gør at Dekton har en række attraktive egenskaber som man ikke har set før.
Dekton er:
Som noget helt nyt har det eksklusive sildebensparket udvidet sig til at inkludere sildebens fliser i marmor & granit. Sildeben har i mange år været forbeholdt hjemmets entré, stue og værelser. Nu har tendensen rykket sig og deriblandt er sildeben af marmor og granit. Sildebenseffekten er fantastisk og tidløs løsning.
Sildebens fliser i marmor, granit, skifer, travertin og andet natursten er super aktuelt og kan bruges overalt i hjemmet også på badeværelset.
Med en indkørsel og terrasse belagt med fliser i natursten får du den mest holdbare belægning rundt om dit hus og i din have.
Når du skal vælge fliser til din indkørsel og terrasse går du igennem en lang række overvejelser. Det skal se pænt ud, gerne være unikt, kunne klare vind og vejr uden at blive medtaget over tid.
Når du vælger fliser i natursten kan du roligt stole på at de er slidstærke til en sådan grad at de kan holde "evigt" eller i hvert fald lige så længe som huset lever. Du kan derfor trygt vælge fliser af natursten.