Silestone er et blandingsmateriale, der primært består af naturmaterialet kvarts. Vælger man en Silestone bordplade er funktion i højsædet, overfladen er nemlig antibakteriel og ridsefast. Modsat natursten har Silestone en jævn og ensfarvet overflade.
Silestone er ikke varmefast. Pludselig varmepåvirkning samt længere tids varmepåvirkning kan forsage skade på bordpladens overflade. Brug altid en bordskåner!
Silestone er ikke syrefast – men disse bordplader er modstandsdygtige overfor almindelig husholdnings kemi og syre, fx eddike og sprit. Kontakt med kraftig base, klorin og lignende kan forårsage skade på bordpladens overflade.
Silestone er et meget hårdført materiale, og har god modstand mod pletter. Du bør dog altid tørre spildt væske og mad op med det samme, så det ikke trækker ned i overfladen. Til dagligt er rengøring med varmt vand og opvaskemiddel tilstrækkeligt. Hvis effekten ikke er god nok, kan almindelige rengøringsmidler bruges, de skal dog være fri for blegemiddel. Undgå at bruge en svamp med slibemiddel på en blank overflade, da det kan ridse.
Silestone plader findes som standard i 12, 20 og 30 mm tykkelse.
Silestone er ikke en natursten, men en komposit, produceret af naturmaterialet; kvarts. Denne komposit er antibakteriel og ridsefast, hvorfor den også er optimal til et køkken hvor der leves og funktionen er i højsædet. Silestone er baseret på 93% kvarts og de sidste 7% er bindemiddel, farve og kontraster. Kvarts er verdens 3. hårdeste mineral, efter diamanter og rubiner. Kvarts forekommer naturligt i granit. Silestone egner sig ikke til udendørs brug.
Komposit karakteriseres ved en jævn ensfarvet overflade, hvor alle plader er farvekontrolleret og kvalitetstestet efter produktion. Silestone køkkenbordplader er lavet af det bedste komposit i verden.
Silestone plader produceres med poleret, Suede eller Volcano overflade. Derudover fås det i mange forskellige varianter. Alle Silestone produkter har en antibakteriel beskyttelse, som gør dem velegnet til områder hvor der naturligt forekommer flere bakterier.
Silestone er blandt andet egnet til følgende:
- Gulv
- Vægbeklædning
- Bordplader
- Møbler
Silestone fliser fås i mange forskellige farver. Alt fra helt hvid til helt sort med regnbuens farver derimellem. Desuden kan det fås i et væld af overflader. Den mest almindelige overflade er poleret.
Silestone er så holdbart et materiale, at der gives 25 års garanti på produkter monteret af en fagmand eller stenhugger.