Silestone vindueskarme
Vindueskarm der holder
Silestone er baseret på 93% kvarts og de sidste 7% er bindemiddel, farve og kontraster. Det betyder at Silestone er et komposit materiale. Komposit betyder "sammensat" eller "blanding". Efter ædelsten er kvarts et af de stærkeste mineraler. Kvarts forekommer naturligt i granit. For at skabe en stærk kompositsten, skal der så meget kvarts i som muligt. Man siger "Jo mere kvarts, jo bedre styrke". Udover kvarts kan der være tilsat glas, spejle og andet til en kompositplade som giver pladen liv og dybde.
Silestone fås i mange forskellige farver. Alt fra helt hvid til helt sort med alle andre farver og en masse mønstre i mellem. Desuden kan det fås med et væld af overflader. De mest almindelige overfalder er poleret og mat. Ønsker du ikke en af de to overflader, findes der en række andre varianter.
Alle Silestone plader har en antibakteriel beskyttelse som gør dem velegnet til områder hvor der naturligt forekommer flere bakterier.
Cosentino er den eneste producent af Silestone, og de tilbyder en certificeret 10 års garanti på Silestone.