Fliser med god holdbarhed og lang levetid

Granit er et slidstærkt og hårdt naturmateriale som er særdeles velegnet til trappefliser. Det tåler alt hvad moder natur sender ned og holder til at blive brugt både ude og inde. Granit er praktisk talt uforgængeligt og er et naturprodukt.

Vi kan tilbyde et stort udvalg af fliser til nyanlægning og renovering. Fliser er en prisbillig løsning som kan kombineres i forskellige størrelser og farver for at skabe mønstre og dynamik omkring huset.

Skridsikker overflade

Når du køber fliser i granit hos os kan du få dem med en jetbrændt overflade som gør dine fliser skridsikre. Så er fliserne i indkørslen regnvåde glider du ikke på dem.

Granit er særdeles velegnet til udendørs belægning fordi det ikke bliver påvirket af klimaet eller af sur regn.

Finder du ikke en løsning i vores sortiment der passer til dit projekt kan vi skære fliser på specialmål i vores produktion. Kontakt os - Vi giver gerne råd og vejledning samt et fast tilbud til en favorabel pris.

Se vores store udvalg nedenfor eller aflæg vores udstilling i Hillerød et uforpligtende besøg.Vi står klar!

OBS : Vi gør opmærksom på at der tillægges ekstra fragt på fliser der skal bestilles hjem fra udlandet til Danmark.
Det betyder at der komme ekstra fragt oveni prisen på 
bestillinger under 10 m2. På bestillinger over 10 m2 er fragt inkl. i prisen

Vedligeholdelse af granit fliser

  • Højtryksrensning: Du kan sagtens højtryksrense din granit belægning. Du skal dog være opmærksom på at du let kan komme til at spule fugerne op som gør din belægning sårbar overfor ukrudt.
  • Snavs og lettere algeforekomster : Den letteste måde at fjerne snavs og alger fra granit er ved at feje belægningen med groft strandsand.
  • Olie og fedt : Når uheldet sker og du taber olie eller fedt på dine granit fliser bør hurtigst muligt få det suget op med noget papir eller en klud. Efterfølgende skal du dække pletten med et olieabsorberende middel, f.eks. kattegrus, og lade det ligge et døgns tid. Hvis pletten er tør, kan du skrubbe på den med skurepulver, sulfo, 5 % natriumhydroxid eller motorrens.
  • Indtørret  maling : Er der kommet maling på dine granit fliser kan det skrubbes af med vand og skurepulver. Hjælper det ikke kan resten af malingen fjernes med max. 10 % saltsyre.
  • Let rust : Oplever du at få rust på dine granit fliser kan du fjerne det med 10 % oxalsyre. (Kan købes i Matas)
  • Tyggegummi : Den lettest måde at fjerne tyggegummi på er ved at skrabe det af granit fliser. Det aller bedste tidspunkt er når vejret er koldt (frostvejr). Er der rester tilbage fjernes det med rensebenzin.

Viden om Granit&Natursten

Vi anbefaler
TILMELD NYHEDSBREVET