Fliser til badeværelset
Badeværelset der holder
Når du skal i gang med at vælge fliser til badeværelset er der selvfølgelig flere ting at overveje. Det er et gulv der konstant bliver udsat for fugt og som skal kunne klare skrappe rengøringsmidler oftere end andre dele af huset. Fliserne skal spille, være flotte, men må ikke slides for hurtigt. Sådanne fliser har vi!
Med et badeværelsesgulv belagt med fliser i granit eller marmor får du det smukkeste, mest holdbare og vedligeholdelseslette badeværelse på markedet.
Afhængigt af hvilken natursten du vælger, vil mængden af rengøring og synligt slid variere. Mens granit fliser stort set ikke vil få synligt slid, vil fx. marmor fliser få naturlig patina, i takt med at badeværelset bliver brugt. Marmor fliser er utrolig slidstærke, og går ikke i stykker, men man vil kunne se på dem at de ikke er helt nye.
Ønsker du et "perfekt" resultat i mange år, skal du ikke vælge marmor, men kan du derimod godt lide at fliserne med tiden ændrer sig og får mere personlighed, så er marmor det rette valg.
Styrke uden lige
Når du vælger fliser i natursten, kan du roligt stole på, at de er slidstærke til en sådan grad, at de holder så længe huset står. Du kan derfor trygt vælge fliser i natursten. Vi har et kæmpe stort udvalg af fliser til badeværelset i natursten.
- Marmor
- Granit
- Silestone
- Dekton
- Travertin / Sandsten
- Skifer
- Terrazzo
Alle fliser i natursten er super anvendelige og kan også bruges i resten af huset, så der kan skabes en rød tråd.