Læg dine chaussésten som en prof.

Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede, terningeformede sten, med en sidelinie på 8-12 cm. Stenene ligges med håndkraft i forbandt på et bæredygtigt underlag i et tyndt lag sand, grus eller mørtel.

Metoden blev første gang brugt på Sjælland i starten af år 1900. Efter mange gode erfaringer blev brolægningen kort efter brugt over hele landet som solid landevejs- og gadebelægning, idet belægningens varighed, selv under stærk færdsel, var mere end 25 år. I dag anvendes metoden dog kun i begrænset omfang, da nutidens krav om mere jævne og lyddæmpende belægninger til motoriserede køretøjer ikke kan honoreres af brolægning.

 

Du kan se vores store udvalg af Chaussésten her

 

 

Fundament / underlag

Fundament og underlag

Fundamentet for chaussésten skal være solidt, for at dæklagets styrke kan komme til sin ret. Det består normalt af 15 cm beton i en blanding af 1:4:7 eller 10-25 cm hårdt kom primeret stabilgrus (alt efter trafikmængden og vægten).

Når fundamentet er tørt eller vibreret, påfyldes cirka 5-6 cm fint grus eller sand til at ligge stenene i. Til begrænsning af chausséstenene bruges normalt kantsten i granit, som rækker et stykke ned i selve fundamentet. Det er dog ganske udbredt at der bruges en række ekstra store 12-14 cm høje chaussésten langs kanterne. Disse skal dog yderligere sikres på den vandrette led med minimum 1 m stabilgrus for at undgå skred.

Læggevejledning

Når fundamentet/underlaget er komprimeret (gøres normalt ved vibrering), sættes chausséstenene i cirka 5-6 cm fint grus eller sand. Overfladen bør nu være afrettet efter den profil, som den færdige belægning skal have.

Sandet eller gruset hvori stenene sættes skal være grovkor net, men må dog ikke indeholde sten over 5 mm. Stenene sættes herefter i det 5-6 cm tykke lag. Når stenene er færdiglagt, komprimeres gruslaget, således at belægningen kan få den maksimale overfladefasthed. Efter komprimeringen bør der maksimum være 3 cm mellem chaussésten og fundament.

Komprimeringen kan udføres manuelt ved, at hver sten stødes fast med et let stempel eller maskinelt med en vibratore. lign. Stene kan stødes/vibrereres flere gange for at opnå maksimal effekt.

Efter hver stødning efterfyldes med grus eller sand. Såfremt men brolægger chaussésten på større områder, kan man med fordel behandle hele fladen med tromle. Man vandrer med høj hastighed, for at gruslaget under stenene gennemblødes. Herved bliver gruslaget levende og forskyder sig under tromlens tryk, og derfor fæstner bådehøjt- og lavtliggende sten. Man gentager tromlingen indtil hele belægningen har opnå et en ensartet fasthed.

Buesætning

Den normale buesætning er en af de mest udbredte forbandter til chaussébelægninger. Stenene sættes efter cirkelbuer, der skærer hinanden i en vinkel på 90 grader. Forbandtet er dekorativt, men har desværre den mangel, at fugernes tykkelse vil variere i de forskellige punkter af tværsnittet. Dette kan dog undgås ved at anvende trinvis større sten hen mod midten af buen.

For at opnå en pæn færdig belægning er det derfor nødvendigt at have chaussésten i forskellige størrelser. Buelængden (korden i cirkelbuen) skal normalt være fra 100 cm til 150 cm. Pilhøjden i buen skal være 1/5 af buens korde. Som man kan se af illustrationen, afsluttes normalt med en halvbue. Dette gøres for at undgå for mange smighugninger på stenene.

Bredden af stenen i buemidten bliver højden på skiftegangen (H), som skal være den samme hele vejen hen over buen. Hjertestenen (den sten som ligger og forbinder to buer) vil derfor have et diagonalmål, der er det samme som højden på stenen i buemidten. Mål derfor altid hjertestenene på deres diagonalmål. Stene sættes så afstanden mellem studsfugerne helst ikke bliver under 1/3 af stenlængden. Af hensyn tril forbandtet er der nødvendigt at indlægge springere (springere er sten, hvis længde er under 1/2 normal stenlængde.

Buesætning med markering af midte

Denne sætning anvendes, pga. den praktiske skillelinie, til kørebaner, hvor der er behov for at vise to eller spor. Buesætningen kræver som andre buesætninger, at stenstørrelsen varierer med 3-4 cm.

Tværsætning

Sætningen benyttes ikke meget til kørebanesætning, men mere til udfyldning langs bagkanten af fortove m.v. Denne sætning kræver nogenlunde ensartede sten. Kan også bruges til smalle stier og diverse adskillelser i grønne anlæg m.v.

Diagonalsætning

Bruges til smalle stræder og veje, hvor der ikke er behov for vejmidte. Diagonalsætningen forudsætter også, at man har mange små ensartede sten til rådighed. For at undgå smighugninger langs rendesten afsluttes normalt med en halvbue langs rendestenene.

V-Sætning

Bruges ofte i stræder og på veje, hvor der er brug for at vise vejmidten. Sætningen pryder mere end en normal diagonal sætning, men er også mere tidskrævende at udføre.

V-sætningen forudsætter ligeledes at man har mange små ensartede sten til rådighed. Som ved diagonal sætning afsluttes her også med en halvbue mod rendestenene.

Påfuglemønster

Illustrationen viser påfulgemønsteret, hvor pilhøjden er 1/3 korde. Påfulgemønsteret bruges normalt på pladser m.v., hvor der ønskes en speciel dekorativ effekt i belægningen.

- Påfuglemønster med pilhøjde på 1/2 korde

Sætningen udføres med halvcirkelbuer, som udgår fra buemidten af den foranliggende bue. Hver cirkeldel udfyldes med chaussésten, der sættes i cirkelbuer. Den sten, som støder til hovedbuen skal så vidt muligt forblive vinkelret. For at undgå den spidse samling af buerne over midten, kan man lade stenene i enderne af de store buer samles, så der undgås for mange tilskæringer. Dette vil dog sløre mønsterets karakter i mindre omfang.

- Påfuglemønster med pilhøjde på 1/3 korde

Ønsker man ikke de spidse samlinger og hugninger, kan man forskyde buerne. Derfor vil centrum for en given bue ligge være placeret under toppen af den foranliggende bue. Buens korde sættes = 2*R (R=buens radius), hvorefter man sænker centrum af buen til 1/3 R under toppen af den foranliggende bue. Buens pilhøjde vil derfor blive 2/3 R eller 1/3 korde.

Den samlede højde på buen vil derfor blive formindsket til 2/3 af en fuld bue. Man opnår herved en sætning uden spidse fuger og hugninger, samtidig med at man beholder påfuglemønsterets skønhed.

Sætningen i hvert felt udføres i det første mønster med chaussésten, der sættes i cirkelbuer. Disse skal støde til hovedbuen, som så vidt muligt bliver vinkelret.

- Påfuglemønster med pilhøjde på 1/4 korde

Man kan yderligere sænke centrum, for at opnå en endnu fladere bue. Sænkes centrum af buen med 1/2 radius under toppen af den foranliggende bue, får man en bue, hvor pilhøjden er 1/4 korde. Den samlede højde på buen vil derfor blive formindsket til 1/2 af en fuld bue.

Sætningen i hvert felt udføres i det første mønster medchaussésten, der sættes i cirkelbuer. Disse skal støde til hovedbuen, som så vidt muligt bliver vinkelret.

Vi anbefaler