Hvorfor kan der være så stor forskel på granit eller marmor?

Naturlige forekomster og kendetegn

Der findes mange forskellige naturlige aflejringer og kendetegn i de forskellige stensorter som man bør være opmærksom på. Når du vælger stensort skal du være opmærksom på dette, da disse naturlige forekomster ikke må forveksles med reklamationsberettigede fejl.

Farvevariationer/årespring

Granitplader med disse naturtegninger kan variere meget, idet der kan forekomme store farveforskelle på samme granitplade. På nogle granittyper kan det virke som om, visse områder mangler den originale bundfarve. På andre typer kan der forekomme store åreaftegninger, som pludselig bliver brudt af en tværgående åre eller tynde streger, som kan ligne revner. Disse granitplader er meget flotte for dem, der kan lide den rå natur. Når kunder køber disse typer af granitplader til køkken og bad, skal man være sikker på, at der er forståelse for naturens små finurligheder. Alle stensorter kan have farvevariationer/årespring. Disse er dog mest tydelige i granit. Der kan forekomme nuanceforskelle mellem 20 g 30 mm plader til samme køkken/badmiljø.

Stormønstre

Disse mønstre kan fremtræde som forskelligt formede sten, der er klemt sammen eller som store og små årer, der løber i forskellige retninger.

Naturpletter mørke/lyse

Forekommer oftest på finkornede typer af granit. Naturpletter fremtræder som mørke eller lyse pletter af varierende størrelser. Pletterne kan være ensfarvede eller bestå af flere farvevarianter. Disse pletter kan ikke undgås.

Småhuller/revner

Findes i næsten alle typer af natursten. Huller (Tarolli) er en aflejring af et lille dyr eller svamp, som er rådnet eller formuldet væk. Revner (svindrevner) er den afstand, som naturen har skabt mellem de forskellige forekomster i en stentype, når sten under pres og meget kraftig varme smelter sammen over millioner af år.

Slibemærker

Forekommer på alle typer natursten med en slebet overflade. Slibemærker vil oftest være cirkelrunde i aftegningerne, da det er slibeklodserne, der laver mærker under slibningen. Slibemærker kan ikke undgås på slebne sten, da det er sidste slibeklods inden polering, der laver mærkerne.

Glasårer

Mocca creme og Jura Gelb marmor er eksempler på natursten, der er dannet af naturen gennem mange millioner år, og som kan indeholde glasårer. Aflejringer af enorme mængder døde skaldyr m.m., og sammenkitningen med forskellige organiske stoffer, som lejrede sig på havbunden, kombineret med enorme vandtryk, har bevirket, at man i dag har et produkt, som kan anvendes som forskellige byggematerialer. Det sammenkittede produkt kan have været udsat for forskydninger i lagene eller måske jordskælv, hvorved den sammenkittede masse har slået revner. Her er vandet sivet igennem, hvorved der aflejrede sig organiske stoffer f.eks. kisel. Disse stoffer har forenet sig med den øvrige masse og er blevet til en homogen masse. For tusinde af år siden hævede en del af havbunden sig op over vandspejlet, og derved opstod landområder med bakke og dale - bjergkæder er ligeledes opstået på denne måde. Det var nu blevet muligt via moderne arbejdsmetoder at “bryde” blokke af den sammenkittede masse, som kan saves op til f.eks. vinduesplader i 2 cm og 3 cm tykkelse eller fliser i 1 cm tykkelse. De før omtalte sammenkittede revner fremtræder nu som årer i pladerne i fagsproget kaldet “glasårer”. Disse årer gør på ingen måde pladerne svagere. Brudstyrken er større, netop hvor “glasårerne” findes. Glasårer kan forekomme i mange natursten - i granit såvel som i marmor/kalkstens typer - altså ikke blot i de i starten nævnte eksempler. Vi håber, at denne kortfattede forklaring på hvorledes natursten kan være opstået, har overbevist dig om, at “naturfejl” behandlet fagligt korrekt, ikke berettiger til reklamation.

Misfarvninger på naturstensoverflader

Hvad skyldes de? Mange natursten indeholder foruden organiske bestanddele også andre forbindelser - frem for alt jernforbindelser. Det basiske vand, der bruges i visse limtyper, opløser disse forbindelser og reagerer med dem. Denne forbindelse trænger så op til overfladen på naturstenene. Herefter kan der ske en oxidation. Resultatet af denne forbindelse er desværre misfarvninger, der ikke kan fjernes igen.

Hvorfor kan der være så stor forskel på granit eller marmor?
- Selvom de har samme navn?

Granit og marmor består af en masse forskellige mineraler og det er først og fremmest det der giver den store forskel på farverne, kvalitet og udseende.

Lige som der er stor forskel på udsende i ametyst og diamanter så er er også stor forskel på granit og marmor.

Marmor og granit brydes i store blokke mange steder i verden. Derfra sendes de på en stenauktion hvor producenterne byder på de forskellige blokke. Priserne er meget forskellige og bliver fastsat alt efter renhed, forsiler, revner og meget mere.

De billigste ( "dårlige" blokke ) bruges ofte til fliser hvor der er mulighed for at sortere fra. De bedre blokke skæres op til store plader - det som vi kalder stenplader eller råplader.

Stenplader kommer derfor også i forskellige kvaliteter med mange variationer af udseende.

Så i bund og grund er der prisforskel på alle blokke og derfor alle stenplader. På aktionerne bliver de store granit og marmor blokke solgt for ca. 15.000 kr til ca. 20.000.000 kr.

Køkken og håndvaske

Hvad er en underlimning?

En underlimning er hvor man limer vasken på undersiden af bordpladen.

Det afhænger af hvilken slags køkken/håndvask du har valgt.
Hvad er en planlimning?

En planlimning er hvor vi har fræset en fordybning ned i bordpladen så køkkenvasken kommer til at ligge plant med bordpladen - altså uden kant. Fordybningen bliver lavet efter leverandørens specifikationer, normalt ca. 3-5 mm fuge og vask ca. 0,3 mm under stenpladens overflade.

Det afhænger af hvilken slags køkken/håndvask du har valgt.
Hvad er et ilægningshul?

Et ilægningshul er hvor elementet hviler ovenpå bordpladen, eksempelvis køkkenvask eller kogeplade.

Pleje og rengøring

Imprægnering

Fælles for alt imprægnering, er at fliserne/pladerne grundigt vaskes rent med Grundrens R155 (syrefri), eller bare med varmt vand. Herefter tørre godt, således at stenen er så ren og tør som overhovedet muligt inden den forsegles.

Den ideelle fremgangsmåde for imprægnering er:

Afrens grundigt med R155 Grundrens (syrefri) – skyl godt efter med vand og lad tørre
Imprægner af to omgange med minimum ca. 2-3 timers mellemrum
Påsmøres med klud eller pensel eller lignende. Et pænt fugtende lag, uden at ”sejle”. Lad tørre i ca. 10-15 min. og tør grundigt over med en fnugfri bomuldsklud, gammelt viskestykke eller lignende sugende materiale.

Hvis der er tydelige uensheder i overfladen (striber eller skjolde), pga. imprægneringen er tørret inden den er suget ned i stenen, gentag så med påføring af et nyt pænt lag og gnid massér godt ind i overfladen. Imprægneringsvæsken opløser sig selv, så denne gang skal hele overfladen OMGÅENDE tørres godt af, så al overskydende væske suges op og fjernes.

OBS! yderst vigtigt at denne sidste proces udføres senest efter få timer, da det ellers hærder op i en grad at det ville skulle mekanisk afslibes!

Herefter anbefales det at anvende P124 Ædelstenssæbe til den daglige vask. P124 vedligeholder imprægnering og holder overfladen ”velsmurt”. Ved meget tilsmudsede gulve, afvaskes/renses bedst med R155 Grundrens (syrefri), som også kan tage let fugeslør og kalk.

Hvad kan min stenplade tåle?

Tåler marmor varme?

Køkkenbordplader i marmor tåler varme, men vær opmærksom på voldsomme temperaturskift. Sæt derfor ikke gryder og pander direkte fra komfuret eller ovnen på en kold marmorbordplade, ej heller bør gryderne stå der i længere tid ad gangen uden bordskåner. Et voldsomt temperaturskifte kan forårsage det naturlige fedstof i pladen til at trække ud og i værste fald resultere i skjolder, krakeleringer eller brud.