Lægge vejledning Chaussesten
Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v.
Brolægning af chaussesten laves med retvinklede, terningeformede sten, med en sidelinie på 8-10 cm. Stenene lægges med håndkraft i forbandt på et bæredygtigt underlag i et tyndt lag sand, grus eller beton.
Fundamentet for chaussesten skal være solidt, for at dæklagets styrke kan komme til sin ret. Det består normalt af 15 cm beton i en blanding af 1 :4: 7 eller 10-25 cm hårdt komprimeret stabilgrus (alt efter trafikmængden og vægten). Når fundamentet er tørt eller vibreret, påfyldes cirka 5-6 cm fint grus eller sand til at ligge stenene i.
Til begrænsning af chaussestenene bruges normalt kantsten eller brosten, som rækker et stykke ned j, selve fundamentet.
Det er dog ganske udbredt at der bruges en række ekstra store 12-14 cm høje chaussesten langs kanterne. Disse skal dog yderligere sikres på den vandrette led med minimum 1 m stabilgrus for at undgå skred.
Læggevejledning
Når fundamentet/underlaget er komprimeret (gøres normalt ved vibrering), sættes chaussestenene i cirka 5-6 cm fint grus eller sand. Overfladen bør nu være afrettet efter den profil, som den færdige belægning skal have.
Sandet eller gruset hvori stenene sættes skal være grovkornet, men må dog ikke indeholde sten over 5 mm. Stenene sættes herefter i det 5-6 cm tykke lag.
Når stenene er færdiglagt, komprimeres gruslaget, således at belægningen kan få den maksimale overfladefasthed. Efter komprimeringen bør der maksimum være 3 cm mellem chaussesten og fundament. Komprimeringen kan udføres manuelt ved at hver sten stødes fast med et let stempel eller maskinelt med en vibrator e. lign. Stene kan stødvibrereres flere gange for at opnå maksimal effekt. Efter hver stødning efterfyldes med grus eller sand.
Såfremt men brolægger chaussesten på større områder, kan man med fordel behandle hele fladen med tromle. Man vande med høj hastighed, for at gruslaget under stenene gennemblødes. Herved bliver gruslaget levende og forskyder sig under tromlens tryk, og derfor fæstner både højt- og lavtliggende sten. Man gentager tromlingen indtil hele belægningen har opnået en ensartet fasthed.
